Årets resultat

EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S har realiseret et resultat før skat for 2019 på i alt DKK 80,8 mio. på koncernniveau mod DKK 86,6 mio. sidste år, hvilket ledelsen betragter som tilfredsstillende. Af årets resultat udgør værdiregulering af investeringsejendommene DKK 60,3 mio. Driftsresultatet (EBVAT) er dermed på DKK 20,5 mio. mod DKK 17,5 mio. sidste år. Forventningerne til årets EBVAT ved seneste periodemeddelelse lå i intervallet DKK 18,5-20 mio.

Den positive afvigelse på årets EBVAT i forhold til 2018 med DKK 3 mio. skyldes, at nettoomsætningen er steget på grund af, at porteføljen er udvidet gennem akkvisition samtidig med, at driftsomkostningerne har været faldende. Ligeledes har koncernen igen i 2019 optimeret ejendommenes arealer og derved opnået en højere leje og endvidere inddraget nye arealer, der tidligere har været henlagt til lagerområder, hvorved nettoomsætningen også er forøget. Renteudgifterne er steget på grund af udvidelsen af porteføljen, men grundet det lave renteniveau i 2019 er lånoptagelsen sket på yderst fordelagtige vilkår.

[arrow-b]