Status på EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S'
aktietilbagekøbsprogram efter godt tre måneder
EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S har opkøbt i alt 23.002 stk. aktier frem til i dag, hvor selskabet er godt tre måneder inde i aktietilbagekøbsprogrammet.
Aktietilbagekøbsprogram blev sat i gang den 23. januar 2025 og løber frem til den 21. maj 2025. Selskabet kan i perioden opkøbe op til 40.500 stk. egne aktier svarende til ca. 1,7 % af aktiekapitalen dog for maksimalt 6 mio. kr.
Det primære formål med tilbagekøbet er at kunne betale med egne aktier ved erhvervelse af ejendomme til selskabets eksisterende portefølje og sekundært at have muligheden for at kunne nedsætte selskabets aktiekapital med de erhvervede egne aktier, hvis selskabets generalforsamling skulle træffe den beslutning.
Nykredit Bank A/S står som leadmanager for aktietilbagekøbsprogrammet.
Læs mere om rammerne for aktietilbagekøbsprogrammet.