Resultat før skat 70,9 mio. kr. efter de første tre kvartaler

Resultat før kurs- og værdireguleringer er på 15,3 mio. kr. (EBVAT) og indre værdi er steget med 5,62% til 251,20.

Perioden 1. januar til 30. september
EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S har i perioden 1. januar - 30. september realiseret et resultat før skat på 70,9 mio. kr. Resultat før kurs- og værdireguleringer er på 15,3 mio. kr. (EBVAT)

Egenkapitalforrentningen før skat udgør 12,6% for perioden 1. januar - 30. september.


Perioden 1. juli til 30. september
EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S har i 3. kvartal 2019 realiseret et resultat før skat på i alt 37,3 mio. kr., hvoraf 32,1 mio. kr. kan henføres til dagsværdiregulering af investeringsejendomme. Resultatet før kurs- og værdireguleringer (EBVAT) er på 5,2 mio. kr.

Værdireguleringerne på i alt 32,1 mio. kr.. hvilket svarer til 2,30% af selskabets langfristede aktiver. Lovforslaget om lejebegrænsning i lejeloven er indarbejdet i værdifastsættelsen.

Selskabets indre værdi er steget med 5,62% til 251,20 og børskursen er steget fra 196 til 214 i, hvilket er en stigning på 9,18% i 3. kvartal 2019.

Selskabets tomgang er 1,40% for boliger og 0,00% for erhverv pr. 30. september 2019, i alt 1,25% (10 lejemål).

Egenkapitalforrentningen før skat udgør 6,5% for perioden 1. juli - 30. september og soliditeten 41,9.

De likvide beholdninger udgør 10,2 mio. kr. Der er ubenyttede kreditter i selskabet på 54,9 mio. kr., som kan anvendes til renoveringsprojekter og andre tiltag på ejendommene.


Bestyrelsen fraråder aktionærerne at reagere på det useriøse betingede frivillige overtagelsestilbud, som blev forlænget den 3. september 2019. Bestyrelsens vurdering var og er fortsat, at tilbuddet er useriøst og irrelevant for selskabets aktionærer og anbefaler, at det ignoreres.

Lovforslaget om begrænsning af lejen, som Berlins senat ønsker vedtaget i starten af næste år, bliver gennemgået af jurister i Berlins parlament, inden det sættes til afstemning. Juridiske eksperter vurderer, at lovforslaget på flere punkter strider mod forfatningen.

Ledelsens forventninger
EBVAT-resultatet på 15,3 mio. kr. fra januar til og med september følger budgettet, fortæller direktør Thorkild Steen Sørensen, og tilføjer: Selskabet fastholder, at forventningerne til driftsresultatet for hele regnskabsåret 2019 vil ligge i intervallet 18,5-20,0 mio. kr. Hertil kommer værdireguleringer af selskabets ejendomme.