Selskabet har ændret forventningerne i positiv retning.
EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S har justeret forventningerne til resultatet før kurs og værdireguleringer (EBVAT) for 2025 til at ligge i intervallet 14 - 17 mio. kr. i 2025. Hertil kommer reguleringer af ejendomsværdier. Selskabets hidtidige forventninger var, at EBVAT i 2025 ville ligge i intervallet 13 – 14,5 mio. kr.
Den positive ændring i forventningerne til driftsresultatet er knyttet til de rentefald, der har været i starten af året. De kommer selskabet til gode, da en del af selskabets finansieringen er i korte lån, hvilket betyder, at renteudgifterne falder. Yderligere ændringer i lånerenten kan påvirke det forventede resultat i 2025.