Selskabet har offentliggjort forventningerne til resultatet før kurs og værdireguleringer samt skat for 2025.
EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S forventer, at resultatet før kurs og værdireguleringer samt skat (EBVAT) for 2025 vil ligge i intervallet DKK 13,0 til 14,5 mio. Dertil kommer reguleringer af ejendomsværdier.
Selskabet har tidligere i år meldt ud, at det forventes, at EBVAT for 2024 bliver DKK 12 mio. Den forventede forbedring af EBVAT i 2025 sammenholdt med 2024 hænger sammen med det fald, der har været i renterne, som betyder, at selskabets lån ved refinansiering har fået en lavere lånerente. Yderligere ændringer i lånerenten kan få betydning for det forventede resultat i 2025.