Selskabet iværksætter et aktietilbagekøbsprogram


EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S iværksætter tilbagekøb af egne aktier for op til 6 mio. kr.

Ejendomsselskabet med boligejendomme i Berlin starter et aktietilbagekøbsprogram

EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S iværksætter tilbagekøb af egne aktier. Tilbagekøbspro-grammet udføres uden for Safe Harbourreglerne, men disse følges i vid udstrækning.

Bestyrelsen for EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S har dags dato besluttet at iværksætte et tilbagekøb på op til 40.500 stk. egne aktier svarende til ca. 1,7 % af selskabets aktiekapital dog for maksimalt 6 mio. kr. Det maksimale antal aktier der kan købes pr. dag er 500 stk. og maksimalt for 2 mio. kr. pr. måned.

Baggrund
Det primære formål med tilbagekøbet er at kunne betale med egne aktier ved erhvervelse af ejendomme til selskabets eksisterende portefølje og sekundært at have muligheden for at kunne nedsætte selskabets aktiekapital med de erhvervede egne aktier, såfremt en beslutning herom måtte blive truffet af selskabets generalforsamling.

Bestyrelsens bemyndigelse
I henhold til Selskabslovens kapitel 12 har bestyrelsen på selskabets ordinære generalforsam-ling den 30. maj 2024 modtaget bemyndigelse til at erhverve egne aktier. Bemyndigelsen har følgende ordlyd:

”Bemyndigelse til bestyrelsen til at lade selskabet tilbagekøbe egne aktier for op til i alt 10 % af aktiekapitalen frem til næste ordinære generalforsamling. Tilbagekøbet skal ske til en kurs, der svarer til den på tilbagekøbstidspunktet noterede aktiekurs med en afvigelse på op til 10 %.”

Med iværksættelsen af tilbagekøbet vil bestyrelsen udnytte en del af sin bemyndigelse til at erhverve egne aktier.

EgnsINVEST Ejendomme Tyskland A/S besidder dags dato 0 stk. egne aktier svarende til 0 % af selskabets aktiekapital.

Rammer for tilbagekøbet
For at sikre en afvikling af handlerne på armslængdevilkår har bestyrelsen indgået en aftale med Nykredit Bank A/S om at forestå tilbagekøbet. I medfør heraf vil Nykredit Bank A/S uaf-hængigt af og uden indflydelse fra selskabet træffe sine handelsbeslutninger og eksekvere ak-tieopkøb inden for de offentliggjorte rammer.

For at sikre en så korrekt prisfastsættelse som muligt, er tilbagekøbskursen fastsat til markedskursen, der beregnes som den højeste af følgende to kurser: kursen på den sidste uafhængige handel og det højeste foreliggende uafhængige købers tilbud på First North.

Tilbagekøbet vil blive gennemført af Nykredit Bank A/S med opstart den 24. januar 2025 og vil løbe frem til den 21. maj 2025 eller til antallet af ønskede aktier er opkøbt skulle det ske før. Selskabet kan til enhver tid suspendere eller stoppe aktietilbagekøbet. Dette vil i givet fald blive meddelt i en selskabsmeddelelse.

Læs mere fra selskabet